Så skulle det fungere. Denne side er nu et stykke fuldt implementeret værktøj i mit liv. Så lad mig fortælle lidt om hvad jeg laver.
Jeg er pt. igang med at skrive et projekt om socialiseringsprocesser på internettet, med specielt fokus på Secondlife. Spørgsmålet er hvilke udfordringer man som menneske står overfor når præmisserne for socialisering forandrer sig så radikalt. Et godt eksempel er Twitter. Det er en service hvor man via sin mobil, sit internet eller sin IM, konstant kan opdatere sine venner om hvad man går og laver. For mere uddybende forklaring tjek mrkab.com’s: Twitter forklaret så selv din mor kan være med. Der bliver blandt andet beskrevet at venskaber består af:
venskaber bygger på gensidig deling af oplevelser, tanker og følelser i nuet
Og det er jeg helt enig i. Men hvor står man hvis man udelukker den fysiske kontakt. Eller det nærvær man føler når man sidder og diskuterer/snakker/stener over en kop kaffe ud på de sene natte timer? Vil tjenester som Twitter, Secondlife osv. ikke ødelægge disse former for kontakt? Eller er tjenesterne kun for socialt hæmmede mennesker som ser en måde at deltage i samfundet på igennem disse tjenester? Misforstå mig nu ikke, for jeg er selv at finde på både twitter og secondlife. Det sidste mere som en del af min research. Men jeg finder stor fornøjelse i twitter. Men som mrkab.com skriver så vil den konstante opdatering gennem twitter have større betydning end mødet med gamle venner 2 gange årligt, ved et stort anlagt arrangement. Jeg er ikke helt enig.
Jeg tror at netop disse 2 møder årligt bekræftiger os i at vi netop har behov for den fysiske kontakt mennesker i mellem. Og det tror jeg fordi at mennesket har behov for en mere intim kontakt til sine nære relationer, en kontakt som twitter ikke giver dig.
Givetvis er twitter en god måde at holde kontakten vedlige på, måske et samtale emne ved de 2 årlige møder. For twitter er overfladisk og giver kun udtryk for en tilstand nu og her. Og ikke et indtryk af personen som helhed.
Twitter er sjovt. Det er fedt at følge med i hvad vennerne laver i løbet af dagen, men for mit vedkommende er det stadig venner som jeg ser minimum en gang om ugen. Forhåbentlig kommer der også venner til senere som jeg ikke ser så tit, men lige nu ser jeg kun twitter som et underholdende indslag i min hverdag. Og ikke som en måde at være i kontakt med mine venner.
