Systemet er kendt for at undertrykke den lille mand. Nu er jeg ikke så lille igen (faktisk er jeg 186cm og vejer ca 90kg), men det har systemet glemt. For når det handler om penge så er størrelse lige meget, når man skal have penge så er man altid den lille.
Situationen er den at jeg flyttede fra min gamle adresse d. 15 februar 2007, ifølge kontrakten vil der så gå op til 6 uger før end at jeg kan få udbetalt mit depositum. Lidt lang tid synes jeg, men jeg tænkte at sådan er det nok og derfor ventede jeg bare trygt og roligt på at pengen gled ind. Det blev hurtigt 1. april (havde også lidt betænkeligheder ved at få pengene udbetalt netop den dag) og pengen var ikke gået ind. Jeg ringede til mit ejendomselskab den 2.april og spurgte hvor de blev af. En sød dame beklagede meget og sagde at hun ville bede de rette vedkommende om at bogføre nogle regninger så jeg kunne få mine penge inden påske. NEJ! Det blev tirsdag efter påske og jeg havde ikke fået mine penge. så jeg ringede ind igen og spurgte hvor de blev af. Damen svarede de var stadig ikke blevet bogført og jeg kunne derfor ikke få mine penge. Så blev det onsdag og pengene var ikke gået ind endnu. Damen kom med samme svar. Jeg blev meget sur og truede med aat melde dem til Lejernes LO og alt muligt. Idag torsdag er pengene stadig ikke gået ind, og dagen skulle bruges på at snakke med LLO.
Men ak stillingen til systemet blev 2-0.
Da jeg ringede fik jeg, efter at have ventet i 10 minutter, en sød dame stemme i røret. Jeg var høflig og præsenterede mig og præsenterede hende for mit problem. Hun spurgte om jeg var medlem. Det måtte jeg sige at jeg beklageligvis ikke var, men at jeg overvejede det kraftigt. Dertil svarede hun: “Jamen så kan jeg desværre ikke hjælpe dig, beklager. Ha’ en fortsat god dag…klik…duut…duut…duut”. Det var simpelthen den koldeste afvisning jeg har fået i hele mit liv.
Så nu står jeg her. Uden penge, og ikke aner hvad jeg skal gøre. Andet end at ringe til den samme dame fra ejendomselskabet som jeg har skældt ud flere gange. Så kan hun sige at der er intet hun kan gøre og at hun beklager. Jeg kan hidse mig op og sige at det er kontraktbrud, og hun vil igen sige desværre. Jeg overvejede at snakke med en advokat, men da jeg ikke har pengene til at hyre ham, for dem har mit ejendomselskab, kan det vist være lige meget.
Sånu vil jeg bare vente, ringe igen i morgen og acceptere at jeg har tabt til systemet, og at jeg trods min størrelse er blevet den lille mand.
1 Comment(s)
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar











Lille Mads… hehe
Nej, det er da for latterligt, at de ikke udbetaler pengene, men mon ikke de kommer?
Prøv at sweettalke hende ladien næste gang, så hun bliver helt vild, så kan det være der kommer gang i udbetalingen…