Her på det sidste er der sket en hel del forbedringer i min teknologiske dagligdag. For det første fik jeg for lidt over en måned siden en Airport express, hvilket vil sige at jeg nu har mulighed for trådløst internet (ikke noget nyt i sig selv), men jeg har også mulighed for at høre min musik fra computeren over anlægget trådløst. Det synes jeg jo er smart. Især fordi det bare fungerer og der ingen problemer har været med det. Derefter fik jeg en 3 telefon med mulighed for at lave altmuligt smart på nettet til næsten ingen penge. Den kan jeg også godt lide, omend jeg endnu ikke udnytter dens fulde potentiale.
Nu kommer alle problemerne så. 1) Jeg har signet up til det føromtalte Twitter, og det er super hyggeligt. Men jeg har, modsat alle andre jeg kender ikke fået notifications på min tlf til at virke. Har forsøgt at kontakte twitter support, og de siger bare at min telefon (min nye Nokia N73) er tilsluttet og at det skulle virke. Det er irriterende. Nå, Jeg har jo som sagt fået ny tlf, og den har et rigtig godt kamera og vil gerne bruge både video og still funktionen, og så poste mine billeder direkte fra min telefon. Efter lang tids søgen og flere e-mails til kyndige personer (de fleste uden svar, og hvis der endelig kom et svar så var det: Det ved jeg ikke, men hvis du finder ud af det så sig til), har jeg måtte sande at det endnu ikke er noget der er kommet til Europa (i hvert fald hvad angår video upload). Nå, men jeg ved da at Flickr ville virke til mine still billeder, men problemet er nu at jeg ikke kan få min e-mail på min telefon til at virke. Og nu er jeg godt og grundigt træt af teknologi.
Oven i hatten så er jeg jo igang med at skrive et projekt om secondlife, og skulle bruge weekenden til at observere og opleve secondlife. Lur mig så om ikke SL’s server gik ned.
Så den eneste løsning jeg har på det er at jeg nu tager min skrivemaskine sætter mig ud i træhytten og hvis i vil have fat i mig må i sende en brevdue eller noget i den dur.
Endnu ingen kommentarer
Endnu ingen kommentarer.
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar










