Hvad er det der definerer Danmark?
I lang tid har det været tolerance, åbenhed og hygge. Sådan har vi i hvert fald selv opfattet os. Men tingene har åbenbart ændret sig. For som jeg ser Danmark nu, med Dansk Folkeparti som Danmarks 3. største parti, Kan vi nu definere os selv som intolerante, lukkede, ignorante og ikke mindst uhyggelige. Dette skyldes ikke mindst den indflydelse det fremmedfjendske parti DF har på regereingen. Og de er gode til det.
Dansk folkparti forstår så sandelig at markere sig for tiden. Og det får mig til skælve. I sidste uge sammenlignede Søren Krarup det muslimske tørklæde med nazismens hagekors. Senere blandede andre DF politikere sig i debatten. Morten Messerschmidt og Mogens Camre med udtalelser om psykiatrisk behandling og massevoldtægt som ligger hvis ikke et klart – så i hvert fald tæt på – brud på racismelovgivningen. Hvad der skal ske i fremtiden med disse fuldstaændig urimelige kommentarer er op til vores retssystem (det skal nævnes at Morten Messerschmidt, i forvejen, har en dom for brud på racismelovgivningen).
Ikke desto mindre beretter diverse nyhedsmedier om at DF går frem i de seneste melingsmålinger med 1,2%. Og det gør mig bekymret. For det understreger min første tanke om at Danmark ikke længere er hvad vi troede det var.
Og derfor må jeg konkludere at Danmark ikke er et land jeg har lyst til at bo i hvis det er tilfældet.
Endnu ingen kommentarer
Endnu ingen kommentarer.
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar










